Udsolgt

Fy & Bi Collection Vol 2 - DVDBox

Produktet er udsolgt.

199,00 DKK


  • Udkommer: 10/06/2022

Lagerstatus: Ikke på lager

  • Udkommer: 10/06/2022

Boksen indeholder følgende titler:

Tordenstenene:
Hans og Elinor er forelskede men må mødes i smug for forstanderinden på Elinors pigehjem. Da de bliver opdaget, søger de tilflugt i et kinesisk lysthus, hvor Fyrtårnet og Bivognen har fundet sig en billig sommerresidens. De to vagabonder overlader dog hurtigt gemakkerne til det det unge par. Som tak engagerer Hans, der er sømand, Fy og Bi på sin rige onkels båd og inviterer hele pigeinstituttet og forstanderinden med på en sejltur. I forklædning håber Hans på at kunne få noget tid sammen med Elinor, men heller ikke denne gang formår de at snyde forstanderinden.

Fyrtårnet og Bivognen finder nu hyre på et teglværk, hvis ejer viser sig at være Elinors onkel. Men der sker mystiske ting og sager på teglværket, som ikke fabrikerer helt almindelige mursten, og Fy og Bi bliver atter engang viklet ind i et hæsblæsende drama.

Filmens Helte:
Direktør Sullivan er leder af et stort filmselskab, hvis specialitet er nervepirrende skuespil fra det lovløse vesten. De to unge skuespillere, der kreerer hovedrollerne i disse film, har vundet mægtig popularitet. Men det viser sig snart, at skuespillerne ikke er andet end et par ganske ordinære frikadeller, og direktøren forlanger nu, at den film, der for tiden er under optagelse, straks lægges til side, og at der øjeblikkelig påbegyndes en ny med to nye filmhelte. Det volder en del problemer at få de to nye spillere godt i gang, men den ulykkelige instruktør er nødt til at spille filmen færdig. Efter utallige genvordigheder er den nye cowboyfilm endelig indspillet, og premieren ventes med spænding.

Don Quixote:
Et spansk ordsprog siger, at en lærke, der vil flyve over La Mancha, må tage proviant med. I denne egn boede engang en fattig landadelsmand, Don Quixote, sammen med sin gamle husbestyrerinde og sin søsterdatter. Han brugte næsten al sin tid til læsning af ridderromaner, og sådan gik han op i det, han læste, at han glemte at passe sit gods. Al denne læsning i forbindelse med nattevagten tog i den grad på hans hjerne, at det gik ud over hans sunde sans, og hans hoved var bogstavelig fuldt af kamp- og kærlighedseventyr, trolderi og alskens dårskaber, lige som i romanerne. Så en dag får han en idé. Han bilder sig ind, at han for sin ære og sit fædrelands skyld er nødt til at genoprette de vandrende ridderes orden, og at han som medlem af denne orden skal drage ud til hest og i fuld rustning for at opleve eventyr og kæmpe for rettens sag.

Kongen Af Pelikanien:
Prinsesse Lola er fordrevet fra sit hjemland Pelikanien, hvor en af hendes slægtninge har tilranet sig magten. Vi ser hende nu som Revy-Teatrets fejrede primadonna, der hver aften vækker publikums stormende begejstring. Men prinsessen har dog sine mest hengivne beundrere bag rampen. Den unge teaterlæge Ove Helmer elsker hende, og vore to gamle bekendte Fyrtårnet og Bivognen, der fungerer henholdsvis som sufflør og sminkør, omfatter hende med den varmeste hengivenhed. Da prinsessen endelig har mulighed for at vende hjem til Pelikanien, vil Fyrtårnet og Bivognen gerne med for at slå et slag for hende, og her får Bivognens slående lighed med landets konge uventede konsekvenser.

countDown
Trustpilot
Trustpilot