De to fejlplacerede NYPD-kriminalbetjente Gamble og Hoitz (Will Ferrell og Mark Wahlberg) er lænket til skrivebordene af papirarbejde. De hader hinanden og monotonien i deres meningsløse arbejde, fordi de altid er tvunget til at stå i skyggen af NYPD's to sejeste og slemmeste strissere (Samuel L. Jackson og Dwayne Johnson).
Men da de to sidstnævnte går ned for tælling, får Gamle og Hoitz chancen. De falder tilfældigvis over en forbrydelse, der kan blive den største i årevis, og så er spørgsmålet, om The Other Guys kan opklare sagen uden både at myrde hinanden og ødelægge byen i processen...
Fra instruktøren bag Halv-brødre og Talladega Night.