Den samling af de bedste danske film fra perioden 1960-1969 indeholder følgende 5 klassikere:
Cirkus Buster
Den store danske familiefilm skrevet af Buster Larsen, der også selv spiller hovedrollen som cirkusdirektøren og altså har fået opfyldt alle skuespilleres ønskedrøm: At skrive en hovedrolle til sig selv.
Her er noget at juble over! Man morer sig! Underholdning for hele familien, med helte, heltinder og skurke med lagkager i hovedet.
Hvis lille pige er du
Den unge, arbejdsomme og særdeles nydelige Eva Brun arbejder som sekretær for direktør Jansen. Men da chefen bliver lidt for glad for Evas ”arbejde”, siger hun op. Træt af mænd og træt af lumre mandlige chefer lægger hun en snedig plan. Hun vil hurtigst muligt lade sig gifte og fraskille igen, så hun kan leve fedt af underholdsbidrag. Og Eva udpeger skibsredersønnen Hans P. Larsen som offer.
Døden kommer til middag
Kriminalforfatteren Peter Sander løber tør for benzin en regnfuld aften i en mørk skov i Jylland. I nærheden ligger et hus, og da der er lys i vinduerne, begiver Sander sig forsigtigt indenfor. Men huset er tomt - bortset fra den ældre herre, som ligger død i soveværelset…
Kort efter sin forskrækkende opdagelse bliver Sander slået ned bagfra. Han vågner i en seng i huset, hvor børn og husholderske nu er hjemme. Liget er væk, og ingen - heller ikke politiet - tror på Sanders historie. Og nu er Sander selv i livsfare…
Balladen om Carl-Henning
Den 18-årige Carl-Henning er mejeriarbejder i den mørke, jyske provins. Mekanikeren Poul er hans eneste ven, og hans dagligdag består mest af genvordigheder med mejeribestyreren og hans egen uforstående far.
Da Poul flytter til Ålborg, er Carl-Henning alene, og der går ikke længe, før han i fuldskab stjæler af mejeriets kasse, bliver opdaget og ser sig nødsaget til at opsøge Poul i storbyen. Besøget kaster Carl-Henning om på samfundets skyggeside, og snart er han med sortbørshajen Fede-Kaj på en skæbnesvanger opgave…
Forelsket i København
Den unge jazzdirigent, Jan vender efter en mislykket turne tilbage til København.Hans onkel, en anerkendt sangprofessor lader ham bo i sin lejlighed, og da den unge Landskrona-pige Maj, kommer for at modtage sangtimer, bliver Jan fristet af de hurtige penge, og udgiver sig for at være professoren.
Kunder der har købt dette produkt har også købt